40
Tænding af lampen (Fig. 4)
FORSIGTIG:
• Se ikke direkte ind i lyset eller lyskilden.
Tryk på afbryderkontakten for at tænde lampen. Lampen
forbliver tændt, så længe der trykkes på
afbryderkontakten. Lampen slukkes lige efter
afbryderkontakten er sluppet.
BEMÆRK:
• Anvend ikke magt mod lampen, da det kan beskadige
den eller forkorte dens levetid.
• Benyt en tør klud til at tørre snavs af lampens linse.
Pas på ikke at ridse lampens linse, da det kan mindske
lysstyrken.
• Anvend ikke fortynder eller benzin til at rengøre
lampen. Denne type opløsningsmidler kan beskadige
den.
MONTERING
FORSIGTIG:
• Sørg altid for, at maskinen er slukket, og at
batteripakken er taget ud, før du udfører nogen form for
arbejde på maskinen.
Montering eller afmontering af klingen
FORSIGTIG:
• Hvis der er olie på klingen, kan klingen glide eller falde
af uventet. Tør overskydende olie bort med en klud, før
klingen monteres.
• Anvend altid beskyttelseshandsker ved håndtering af
klingen.
• Vær forsigtig ved håndtering af klingen, så du undgår
at skære dig på klingens tænder, som er skarpe.
• Hold kroppen væk fra klingeområdet, når du
kontrollerer klingebevægelsen.
• Ret maskinen nedad, når du drejer håndtaget til
stramning af klingen med uret for at frigøre
stramningen af klingen, da klingen kan falde af uventet.
Sådan installeres klingen:
(Fig. 5)
1. Drej håndtaget til stramning af klingen med uret indtil
det stopper for at løsne hjulet.
2. Ret retningen på pilene på klingen og hjulene ind efter
hinanden.
3. Sæt klingesiden uden takker ind i den øverste holder
og nederste holder. Sørg for at klingen i både den
øverste holder og nederste holder er i kontakt med de
nederste lejer.
(Fig. 6 og 7)
4. Placer klingen omkring et hjul, mens du trykker på
midterdelen af klingen. Flytter du hjulet mod A-siden,
bliver det nemmere at gøre.
(Fig. 8)
5. Placer klingen på det andet hjul på samme vis.
6. Hold klingen på plads og drej håndtaget til stramning
af klingen mod uret, indtil det stopper. Derved
strammes klingen korrekt.
Sørg for at klingen er placeret korrekt omkring hjulene.
Start og stop maskinen to eller tre gange for at sikre dig,
at klingen løber korrekt på hjulene.
Følg fremgangsmåden til montering i omvendt rækkefølge
for at afmontere klingen.
Justering af stopperpladens position
(Fig. 9)
Ved normal drift skal stopperpladen vende helt mod A-
siden.
Når stopperpladen støder mod forhindringer som f.eks. en
væg eller lignende ved afslutningen af en skæring, skal du
løsne de to skruer og flytte den mod B-siden som vist i
figuren.
Stram de to skruer godt, når du har flyttet stopperpladen.
Krog (fås som tilbehør) (Fig. 10)
Krogen er praktisk til ophængning af maskinen. Hæng
maskinen på en rørskruestik eller anden passende stabil
struktur.
For at installere krogen skal du sætte krogen ind langs
rillen og stramme den med to skruer.
Hjuldæksel (fås som tilbehør)
Sådan installeres hjuldækslet:
1. Saml hængslerne på hjuldækslet og maskinen.
2. Indsæt akslerne.
(Fig. 11)
3. Fastgør akslerne med stopringene.
(Fig. 12)
4. Lås hjuldækslet.
BEMÆRK:
Tryk og åben begge stoppere samtidigt, når du åbner
hjuldækslet. Åbner du kun den ene stopper, kan det
muligvis få hjuldækslet til at revne.
BETJENING
FORSIGTIG:
•
Hold altid i både det forreste og bagerste håndtag.
Hold aldrig i maskinhuset eller afskærmningerne.
Hænderne kan muligvis glide væk fra disse steder og
komme i kontakt med klingen. Kontakt med klingen kan
medføre personskade.
• Sørg for at holde maskinen ordentligt fast, når du
tænder eller slukker maskinen, eller under skæring.
Ellers kan maskinen muligvis vælte og forårsage
personskade.
Der skal altid sidde mindst to tænder i snittet for at opnå et
stabilt snit.
(Fig. 13)
Vælg den rigtige skæreposition for arbejdsemnet ved at
se på figuren.
(Fig. 14)
Hold maskinen med begge hænder som vist på figuren.
(Fig. 15)
Inden du tænder for maskinen, skal du altid sørge for, at
stopperpladen er i kontakt med arbejdsemnet, og at
klingen ikke rører ved arbejdsemnet.
Tænd for maskinen, og vent, indtil klingen når fuld
hastighed. Sænk forsigtigt klingen ned i skæret.
Maskinens egen vægt eller et let tryk på maskinen giver
tilstrækkeligt tryk til skæringen. Brug ikke kræfter på
maskinen.
Ved afslutningen af en skæring skal du lette trykket og
løfte maskinen let, så den ikke falder ned mod
arbejdsemnet.
BEMÆRK:
• Hvis der anvendes kraftigt tryk på maskinen, eller
klingen bøjes, kan det medføre skæve snit eller
beskadigelse af klingen.