DA
Betjeningsvejledning
Fremstilling af isterninger
Fyld isterningbakken 3/4 op med vand og sæt
den i fryseren. Hvis bakken fryser fast, løsnes
den med skaftet på en ske eller lignende; brug
aldrig skarpe redskaber som f.eks. knive eller
gafler.
Afrimning
A) Køleskabsrum
Køleskabsafdelingen afrimer automatisk.
Afrimningsvandet løber via afløbsslangen til en
opsamlingsbakke bag på apparatet (Fig. 6).
Under afrimning kan der dannes vanddråber
på køleskabets bagvæg, hvor der findes en
skjult fordamper. Det kan ske, at en del af
disse dråber forbliver på bagvæggen hvor de
fryser fast, så snart afrimningen er
tilendebragt. Brug ikke spidse eller skarpe
genstande som knive eller gafler til at fjerne
disse frosne dråber.
Hvis det på et tidspunkt sker, at
afrimningsvandet ikke løber ud af
opsamlingskanalen, bør det kontrolleres, om
tøvandsafløbet er blevet tilstoppet af
fødevarepartikler.
Tøvandsafløbet kan renses med en vatpind
eller lignende.
Kontrollér, at slangen hele tiden når ned i
opsamlingsbakken på kompressoren for at
forhindre, at der spildes vand på de elektriske
installationer eller på gulvet (Fig. 7).
B) Fryserrum
Afrim fryseren mindst 2 gange om året, eller
når der har samlet sig et rimlag på omkring 7
mm. For at påbegynde afrimningen slukkes
for apparatet på stikkontakten, og stikket
trækkes ud.
Samtlige frostvarer skal opbevares koldt
(f.eks. i køleskab eller viktualierum).
Beholdere med varmt vand kan med
forsigtighed placeres i fryseren for at
fremskyde afrimningen.
13
Der må ikke benyttes spidse eller skarpe
genstande som knive og gafler til at fjerne
rimlaget.
Brug aldrig hårtørrer, elektriske varmeovne
eller lignende el-apparater til afrimning.
Afrimningsvandet, som samler sig i bunden af
fryseren, fjernes med en svamp. Efter
afrimningen tørres fryserens indersider
grundigt (Fig. 8). Sæt stikket i stikkontakten
og tænd for strømmen.
Udskiftning af den indvendige
lyspære
(Fig. 11)
Hvis lyspæren ikke virker, er den nem at
udskifte. Sørg først for, at køle-/fryseskabets
stik er taget ud af stikkontakten. Tag en flad
skruetrækker og hold den forsigtigt uden at
bruge vold i det venstre hul mellem
lampedækslet og det indvendige kabinet. Tryk
så skruetrækkerens håndtag forsigtigt til
venstre, indtil du ser, at dækslets venstre bolt
frigøres. Gentag denne fremgangsmåde på
det højre hul, men tryk nu skruetrækkerens
håndtag til højre. Når begge sider er løsnet,
kan dækslet nemt tages af.
Kontrollér herefter, at pæren er skruet korrekt
fast i fatningen. Sæt køle-/fryseskabets stik
ind i kontakten. Hvis lyset fortsat ikke virker,
udskiftes pæren, med en ny 15 W (maks.)
pære med E14 gevind. Pærer kan købes i
enhver el-installationsforretning. Bortskaf
forsigtigt den udbrændte pære med det
samme.
Når du har skiftet pæren, sættes dækslet
tilbage til oprindelig position. Sørg for at
dækslet klikker korrekt i.
Sådan vender du dørene
Følg skitsen i numerisk rækkefølge (Fig. 12).