
DK
DE
UK
ES
FR
IS
IT
NL
NO
PT
SE
FI
DK
DE
UK
ES
FR
IS
IT
NL
NO
PT
SE
FI
Grillrist og varmeskjold vil efterhånden blive mørkere som følge af varmepå-
virkningen. Denne mørkfarvning kan ikke fjernes, men fastbrændte madrester
kan fjernes med en grillbørste med messinghår. Bemærk at en grillbørste med
børstehår af stål vil beskadige overfladen på varmeskjoldet, og det vil derfor være
mere udsat for rust.
Ønskes en ekstra grundig rengøring, kan rist, fordampningsriste og løsdele smøres
ind i en blanding af brun sæbe og salmiakspiritus. Læg delene i en tillukket
plastiksæk i flere timer, gerne natten over. Herefter kan delene tages ud og
rengøres normalt.
Grillens brændere (14 og 15) kan gradvist stoppe til. Rengør jævnligt brænderne,
når disse er kolde, med en stiv børste og kontrollér, at hullerne i rørene ikke er
tilstoppede. Ønskes også en ekstra grundig rengøring af brænderne eller grillens
indre kabinet, kan brænderne afmonteres helt. Se mere nedenfor. Fedtopsamleren
bør rengøres efter hver brug. Vær opmærksom på at bundvarmeskjoldet også bør
rengøres jævnligt. Vent til grillen er kold. Afmonter fedtopsamleren (9) og tjek, om
der er ophobning af fedt. Fjern det overskydende fedt fra opsamleren for at undgå,
at det antændes under brug af grillen, og vask opsamleren med varmt sæbevand.
Skyl herefter med rent vand. Monter fedtopsamleren igen (9). Anvend ikke
aluminiumsfolie i fedtopsamleren.
Årlig rengøring af brændere og dertilhørende insektnet
Mindst én gang om året bør grillens insektnet og brændrør generelt efterses og ren-
gøres for at sikre optimal brænding i brænderne (5). Insektnettet findes for enden af
hver brænder. Et tilstoppet og beskidt insektnet kan blokere for gasstrømmen og få
den til at strømme tilbage, hvilket kan forsage alvorlig skade på grillen.
1. Sørg for at grillen er kold, og gastilførslen er slukket.
2. Fjern grillrist, fordampningsrist og sidevarmeskjold.
3. Fjern herefter de to hårnålesplitter, der holder brænderen på plads (5).
4. Afmonter derefter de to ledninger, der går fra gnisttænderen, ved at hive dem
forsigtigt ud fra tilslutningerne på brænderen.
5. Træk derefter forsigtigt brænderen (5) ud af grillens kabinet. Bemærk, at der ikke
må ændres på nogle indstillinger af øvrige dele på grillen.
6. Sørg derefter for, at insektnettet og brændrørernes huller ikke er blokerede eller
beskidte. Det er vigtigt at holde insektnet og brændere rene, så fjern eventuel
skidt med en blød børste eller lignende.
Når rengøringen er foretaget, lægges brænderne retur i grillen. Genmonter de to
ledninger fra gnisttænderen. Genmonter de to hårnålesplitter. Herefter kan sidevar-
meskjold, fordampningsrist og grillrist lægges på plads, og gastilførslen genoprettes.
Advarsel vedrørende rengøring:
• Brug aldrig skuresvampe på de synlige overflader. Selvom svampen er lavet af
plast, vil den ridse overfladen.
Afvask jævnligt grillens synlige overflader med sæbevand og en svamp.
Fastbrændt mad skal ofte fjernes med håndkraft.
Advarsler
• Det er absolut livsfarligt og forbundet med brandfare at anvende grillen indendørs.
• Undgå at grille i kraftig vind.
• Vær ikke klædt i tyndt og løsthængende kunststof i nærheden af grillen.
• Lad ikke børn og dyr være i nærheden af grillen uden opsyn.
• Flyt aldrig en varm grill.
• Hæld ikke vand på en varm grill. Stålet vil kunne skades permanent af chokket.
• Hvis der lugter af gas, skal grillen straks slukkes og kilden findes.
• Grillen er konstrueret og godkendt til brug som den er leveret fra producenten.
Enhver ændring af grillen kan være farlig.
• Grillen må ikke stilles på eller tæt ved brændbart materiale.
• Grillen må ikke anvendes ombord på en båd eller på andre gyngende underlag.
• Hæld aldrig tændvæske på grillen. Brug aldrig antændelsesmidler.
• Opbevar ikke en ekstra eller frakoblet gasflaske under eller i nærheden af
denne grill.
• Ukorrekt samling af grillen kan være farlig. Følg nøje samleanvisningerne.
• Når gasgrillen har været opbevaret og/eller ikke har været i brug i en periode,
skal den kontrolleres for gaslækager og tilstopning af brænderne før brug.
Se anvisningerne i denne brugsvejledning for korrekte fremgangsmåder.
• Brug ikke gasgrillen, hvis der er en gaslækage.
• Brug ikke åben ild til at kontrollere, om der er gaslækager.
• Læg ikke grillafdækning eller andet brændbart over grillen eller i opbevarings-
området under grillen, mens grillen er i brug.
• Vær forsigtig, når du bruger gasgrillen. Den bliver varm under madlavning og
rengøring, og den må aldrig efterlades uden opsyn eller flyttes, mens den er
i brug.
• Hvis brænderen går ud, mens grillen er i brug, skal du lukke for alle gasventiler,
åbne låget og vente fem minutter, før du prøver at tænde grillen igen. Følg
anvisningerne for tænding.
• Brug ikke trækul eller lavasten i gasgrillen.
• Læn dig aldrig ind over en åben grill, og sæt aldrig hænder eller fingre på
madlavningsområdet.
• Antændes fedtstoffet, skal du slukke for alle brændere og holde låget lukket,
indtil ilden er slukket.
• Gør ikke ventilåbningerne eller brænderhullerne større, når ventiler eller
brændere rengøres.
• Gasgrillen skal jævnligt rengøres grundigt.
• Flydende propangas er ikke naturgas. Det er farligt og forbudt at ændre
eller forsøge at bruge naturgas i en propangasenhed eller propangas i en
naturgasenhed.
• Du må ikke løsne nogen gassamlinger, mens grillen er i brug.
• Brug varmebeskyttende grillhandsker, når du betjener grillen.
• Hold alle elektriske ledninger og brændstofslanger væk fra alle opvarmede
overflader.
• Biprodukter ved forbrænding, som afgives ved brug af dette produkt, indeholder
kemikalier, som kan forårsage kræft, medfødte sygdomme eller andre
fertilitetsproblemer.
• Brug ikke grillen, medmindre alle dele er på plads. Grillen skal være korrekt
samlet ifølge samleanvisningerne.
• Brug den gasregulator og slangeforbindelse, der leveres sammen med gasgrillen.
Summary of Contents for Gas grill 60 cm
Page 2: ...1 5 5 6 11 12 11 10 4 3 2 9 13 ...
Page 55: ...www evasolo com ...