Internet- og onlinesikkerhed - 97
funktioner som f.eks. antispam (mod uønsket post) og
forældrekontrol, er blevet populære, fordi de har alle de
sikkerhedsprogrammer, der kræves for at opnå onlinebeskyttelse, i én
enkelt pakke. Mange mennesker finder, at anvendelsen af en
omfattende sikkerheds-suite er et attraktivt alternativ til at installere,
konfigurere og opdatere forskellige typer sikkerhedssoftware.
En komplet version af McAfee Internet Security Suite er
forudinstalleret på dit Acer-system. Den omfatter et gratis
prøveabonnement på beskyttelsesopdateringer. Sørg for at
aktivere det!
Adgangskoder er en uomgængelig ting på internettet i dag
Vi bruger dem til alt – når vi bestiller blomster, går i banken online
eller logger på vores foretrukne luftfartselskabs websted for at se,
hvor mange point vi har sparet op. Følgende tips kan være med til at
gøre dine onlineaktiviteter sikre:
• Valg af en adgangskode, som ikke er let at gætte, er første trin, når
du vil sørge for, at adgangskoden er sikker, så den ikke falder i de
forkerte hænder. Stærke adgangskoder har otte tegn eller derover
og består af en kombination af bogstaver, tal og symboler (f.eks. # $
% ! ?). Undgå at bruge nogen af følgende som adgangskode: Dit
logonnavn, en kode, der er baseret på dine personlige oplysninger,
f.eks. dit efternavn, og ord, som findes i en ordbog, især
"adgangskode". Prøv at vælge særligt stærke, unikke adgangskoder
til beskyttelse af aktiviteter som onlinebanking.
• Opbevar dine adgangskoder på et sikkert sted, og undlad at bruge
den samme adgangskode til alle tjenester, du benytter online.
• Skift adgangskode jævnligt og i det mindste med 90 dages
mellemrum. På denne måde kan du begrænse den skade, der
forvoldes, hvis en person allerede har fået adgang til din konto. Hvis
du bemærker noget mistænkeligt på en af dine onlinekonti, er et af
de første skridt, du kan tage, at ændre din adgangskode.