Såfremt blenderen skal anvendes til at knuse is, skal der ikke knuses for store portioner ad gangen,
det anbefales at starte med max. 5-8 isklumper. Hæld yderligere en smule vand i beholderen,
inden apparatet startes. Anvend ”Pulse” indstillingen, indtil det ønskede resultat opnås.
Vigtigt!
Rengøring af kanden efter blendning af frosne bær eller isterninger skal foretages med lunkent
vand, idet blendningen har nedkølet glaskanden og fordi for varmt vand kan skabe spændinger
i glasset som dermed kan gå itu.
Rengøring og vedligeholdelse
Beholderen, låget og proppen vaskes i varmt vand tilsat opvaskemiddel. Tør alle delene
grundigt inden blenderen stilles væk. Delene må ikke vaskes i opvaskemaskine. Anvend ikke
skurepulver eller andre skrappe rengøringsmidler, der kan ridse eller mattere overfladen.
Evt. størknede rester fjernes efter en kort iblødsætning med et mildt rengøringsmiddel og en
blød børste.
Anvend en fugtig klud til rengøring af motordelen. Lad motordelen tørre grundigt inden
blenderen atter anvendes eller sættes bort.
VIGTIGT: MOTORDELEN MÅ ALDRIG NEDSÆNKES I NOGEN FORM FOR VÆSKE!!
Sikkerhed og el-apparater
1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
2. Tilslut kun apparatet til 230 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er
beregnet til.
3. Tag altid stikket ud af stikkontakten ved forstyrrelser i brugen og efter brug, når der sættes
dele på eller tages dele af apparatet samt før rengøring og vedligeholdelse.
4. Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker.
5. Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (heriblandt børn) med
begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller manglende erfaring med eller
kendskab til apparatet, medmindre disse er under opsyn eller får instruktion i brugen af
apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
6. Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid
i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med
el-apparater.
7. Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra bordkanten.
8. Sæt aldrig apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.
9. Apparatet bør kun anvendes under opsyn.
10. Apparatet skal håndteres med omhu, da kniven er meget skarp! Rør ikke kniven mens
den er i brug. Sørg for at hverken fingre eller redskaber kommer i kontakt med kniven!
11. Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver
beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en
tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
12. El-installationen skal overholde gældende version af Stærkstrømsbekendtgørelsen med
hensyn til ekstrabeskyttelse med fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm max.
30 mA). Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
13. Apparatet er kun til husholdningsbrug.
14. Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold
til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger.
Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af
reklamationsretten.
5
6667 IM 180509.indd 5
30-06-2009 15:52:12