56
bygningen eller ringe efter hjælp. Børn og kæledyr vil ofte være de første, der påvirkes. Det er vigtigt
at kende tegnene på de forskellige grader af forgiftning.
ANBEFALET PLACERING
Vigtigt: Denne alarm er designet med henblik på loftmontering.
For maksimal beskyttelse anbefales det, at du installerer en alarm i alle rum, der indeholder en
brændselsfyret enhed, samt på hver etage i en fleretagers bygning, inklusiv beboede lofter og kældre.
For alarmer placeret i samme rum som en brændselsfyret enhed gælder følgende placering:
• I loftet, mindst 300 mm fra alle vægge, eller, hvis anbragt på en væg, så højt som muligt (over døre
og vinduer), men ikke tættere på loftet end 150 mm
• Mellem 1 og 3 meter fra enheden i vandret afstand
Hvis du kun har en enkelt alarm til brug i en beboelse, bør den placeres i gangen udenfor husets
soveværelse(r). Kontrollér, at alarmen kan høres i alle soveværelser.
UEGNET PLACERING
Undlad at placere alarmen på følgende steder:
• Garage, køkken, vandvarmerskab eller badeværelse
• Ekstraordinært støvede, snavsede eller fedtede omgivelser
• Hvor gardiner eller andre genstande kan blokere detektoren
• Øverst under hvælvede lofter, spidslofter eller gavllofter
• Indenfor en afstand på under 300 mm fra lysstofrør
• I umiddelbar nærhed af yderdøre og -vinduer
• På steder, hvor temperaturen er under 4,4°C eller over 37,8°C
MONTERINGSVEJLEDNING
1. Fjern monteringsrammen fra alarmens bagside ved at dreje enheden og forbind batteriet for at
aktivere alarmen.
2. Når du har fundet et hensigtsmæssigt sted at anbringe alarmen, skal du bore to 5 mm huller i loftet
eller væggen. Mål ud efter monteringsrammen. Skub de to medfølgende rawlplugs ind i hullerne.
3. Fastgør monteringsrammen til loft eller væg med de medfølgende skruer.
4. Sæt den aktiverede alarm tilbage på monteringsrammen og drej den, til den sidder fast.
UDSKIFTNING AF BATTERI
Din alarm er forseglet, og kabinettet må ikke åbnes. Når batteriet skal udskiftes, skal du tage
detektoren af monteringsrammen og skifte batteriet ud med et nyt 9V alkaline eller kulbatteri af god
kvalitet.
Når batteriet er udskiftet, skal du samle og teste alarmen. Dette gøres ved at trykke på ”Test”-knappen
og kontrollere, at den grønne LED blinker hvert 30. sekund.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Denne detektor er designet til at registrere og advare om tilstedeværelse af kulilte fra ENHVER
forbrændingskilde. Den er IKKE designet til at registrere andre gasarter.
Detektoren behøver strøm for at fungere, og den påviser udelukkende tilstedeværelse af kulilte ved
sensoren. Kulilte kan være til stede andre steder i bygningen.
Detektorens beskyttelse er muligvis ikke nok til at beskytte personer, der er særligt sårbare overfor
kulilte; gravide kvinder, ufødte børn, ældre og folk med hjerte- eller luftvejsproblemer. Spørg din læge,
hvis du er i tvivl.
Alarmen erstatter ikke en røg- eller varmealarm, og den kan ikke anvendes som erstatning for
regelmæssige eftersyn af brændselsfyrede varmegeneratorer, skorstene og røgkanaler.