
32
DANSK
5.5 Fyringstip
NB!
Træ, som opbevares udendørs eller i kolde rum, bør tages
ind ca. 1 døgn før det skal bruges, så det får rumtemperatur.
Der er
fl
ere måder at fyre op i brændeovnen på, men det er
altid vigtigt at være opmærksom på, hvad du lægger i ovnen.
Se afsnittet
“Trækvalitet”
.
Vigtigt!
En for lille lufttilførsel kan medføre dårlig forbrænding,
højt udslip af røggasser og lavere virkningsgrad.
Fyring med for lav lufttilførsel kan medføre dårlig forbrænding,
dårligere virkningsgrad, højt udslip af partikler, sort kulstof og
andre sundheds- og klimafarlige forbindelser.
Trækvalitet
Ved kvalitetsbrænde forstås de
fl
este kendte træsorter,
såsom birk, gran og fyr.
Brændet bør være tørret, så vandindholdet er maks. 20 %.
For at opnå dette bør træet senest fældes sidst på vinteren.
Træet kløves og stables, så der kommer luft til det. Stablerne
skal beskyttes for ikke at suge for store mængder regnvand.
Træet bør tages ind tidligt på efteråret og stables/lagres til
brug om vinteren.
Vær særligt omhyggelig med aldrig at fyre med følgende
materialer:
• Husholdningsa
ff
ald, plastposer o. lign.
• Malet eller imprægneret træ (som er meget giftigt).
• Spån- og laminatplader.
• Drivtømmer
(havvand).
Dette kan skade produktet og er forurenende.
NB! Brug aldrig tændvæsker såsom benzin og sprit
og lign. til optænding. Du kan skade både dig selv og
produktet.
5.6 Træforbrug
Jøtul F 200/F 205 har med sin virkningsgrad en nominel
varmeafgivelse på ca. 5 kW. Træforbrug ved nominel
varmeafgivelse: Ca. 1,5 kg/t. Størrelsen på træet bør være:
Optændingstræ (
fi
nkløvet træ):
Længde: ca. 20-30 cm
Diameter: 5 cm
Mængde pr. optænding: 5-8 stk.
Træ (kløvet træ):
Anbefalet løngde: 19-25 cm
Diameter: Ca 4-7 cm
Påfyldningsinterval: Ca hvert 54. minut
Ilægningsstørrelse: 1,5 kg (nominel e
ff
ekt)
Mængde pr. ilægning: 2 stk.
De opgivne testresultater er fremkommet ved indfyring
af 2 brændekubber á 23 cm, samlet vægt på 1,5 kg.
Kubberne lægges på tværs. Ventilen indstilles på ca 50 %
forbrændingsluft.
5.7 Advarsel mod overfyring
Brændeovnen må aldrig overfyres
Ved overfyring forstås, at der lægges for meget brænde i,
og/eller tilføres for meget luft, så varmeudviklingen bliver for
kraftig. Et sikkert tegn på overfyring er glødende prikker på
produktet. I så tilfælde skal indstillingerne af luftventilen straks
reduceres.
Ved mistanke om for højt/dårligt træk i skorstenen skal der
søges fagkyndig hjælp til udbedring.
(Se også «4.0 Installation»
(Skorsten og røgrør) for mere information.)
5.8 Fjernelse af aske
• Asken må kun fjernes, når brændeovnen er kold.
• Brug en skovl e.l. og skrab asken ud, men lad altid noget
aske blive liggende som et beskyttende lag mot bunden.
• Aske skal plasseres forsvarlig udendørs, eller tømmes der
det ikke medfører brandfare.
Fig. 14 Askerist
B
A
1. Askeristen (A) har åbne huller ned mod askebægeret (B).
2. Asken fejes ned gennem askeristen med et passende
pejseværktøj, aske sku
ff
en fjernes derefter, og asken
tømmes i en passende beholder.
3. Askebægeret sættes på plads igen.
5.9 Fyring i forskellige vejrforhold
Vind der blæser på skorstenen kan have stor ind
fl
ydelse på,
hvordan din ovne reagerer under forskellige vindforhold. Det
kan være nødvendigt at justere på lufttilførslen for at opnå en
god forbrænding. At montere et spjæld i røgrøret kan også
hjælpe, da det vil give dig mulighed for at regulere trækket i
skiftende vindforhold.
Fog kan også have en stor ind
fl
ydelse på hvor godt en skorsten
trækker, og det kan derfor være nødvendigt at anvende
forskellige indstillinger for forbrændingsluft at opnå en god
forbrænding.
5.10 Kondens
Kondens fra ildsted/ røgrør/ skorsten kan forekomme. Det
skyldes ofte fugtig brænde eller temperaturforskelle mellem
ildsted og omgivelser.
Kondensvand som kommer fra ildstedet fremstår som sort,
tjærelignende væske. Dette bør tørres væk umiddelbart
for at undgå misfarvning af ildsted, gulv og omliggende
bygningsdele.
Hurtig optænding og frisk fyring reducerer risiko for
kondensering. Hvis kondenseringen vedvarer kan mineralsk
sand benyttes i bunden af ildstedet.
Содержание F 200
Страница 20: ...20...
Страница 38: ...38...
Страница 56: ...56...
Страница 74: ...74...
Страница 92: ...92...
Страница 110: ...110 FRANCAIS...
Страница 145: ...145 ITALIANO...
Страница 146: ...146...
Страница 164: ...164 DEUTSCHLAND...