![Gullberg & Jansson S15 Скачать руководство пользователя страница 24](http://html1.mh-extra.com/html/gullberg-and-jansson/s15/s15_installation-and-maintenance-manual_2278756024.webp)
Generel information
Produktbeskrivelse
Modellerne S15/S20/S30/S30-3P/S40/S40-3P er en
serie af specielt udviklede luft/vandvarmepumper til
helårsbrug, der er beregnet til energieffektiv opvarmning
af swimmingpools og spapools. Modellerne er udviklet og
designet til det nordiske klima af Gullberg & Jansson AB.
Poolvarmepumperne er konstrueret, så de arbejder med god
virkningsgrad og lavt lydniveau.
Alle modeller har:
•
Titanvarmevekslere, som er resistente over for klor-
og saltvand
•
Miljøvenligt og effektivt kølemedie (R410A)
•
Gastilslutning mellem indedel og udedel
•
Digital LED-kontrol med timer
•
Dynamisk afrimningsfunktion
•
Trådvarmere i udedel
•
Flowmåler og samlekoblinger for sikker drift og enkel
installation
Funktionsprincip
Poolvarmepumperne anvendes primært til opvarmning,
men kan også anvendes til køling. Modellerne styres af en
flowvagt, og for at den skal kunne fungere, skal poolens
cirkulationspumpe være i gang.
Poolvarmepumpen arbejder mest energieffektivt med små
forskelle i temperaturen mellem ind- og udløb. 1-2 graders
forskel mellem ind- og udløb anbefales. Vandflowet reguleres
af en bypasskobling. Læs mere om bypasskobling i afsnit 2 –
Installation.
Alle modeller er udviklet med henblik på en god
virkningsgrad i nordisk klima. Det er imidlertid vigtigt,
at man er klar over, at virkningsgraden er afhængig af
den omgivende udendørstemperatur samt poolvandets
temperatur. Man kan opleve, at varmepumpen har forskellig
effektivitet på forskellige årstider afhængigt af de ydre
forudsætninger. Ved opstart, når vandet i poolen er koldt, er
det nødvendigt, at varmepumpen arbejder kontinuerligt i
en længere periode, for at poolvandets ønskede temperatur
skal opnås. Når poolvandet har nået den rette temperatur,
stopper varmepumpen automatisk, og starter igen alt efter
behov. Det er altid økonomisk at overdække poolen, når den
ikke anvendes – specielt om natten., da en stor del af varmen
forsvinder fra poolens vandoverflade. En overdækning
reducerer også varmepumpens driftstid.
Udedelen skal altid være installeret udendørs, eftersom den
henter sin energi fra den omgivende luft. Den skal stå på
et velventileret sted og må ikke være lukket inde eller på
anden måde være skærmet af, så luftcirkulationen hæmmes
Luftcirkulation mellem indsugning og udblæsning forringer
virkningsgraden. Undgå installation på eller nær følsomme
vægge, som f.eks. soveværelsesvægge.
Der kan dannes rim eller is på varmepumpens fordamper.
Dette er helt normalt. Der starter i så fald en automatisk
afisningscyklus for at fjerne isen. Efter afisningscyklussen
starter varmepumpen igen på det normale program og
fortsætter med at opvarme poolen. Modellerne har et
arbejdsområde med en udendørstemperatur på mellem -15
°C og +40 °C og en poolvandstemperatur på mellem 15 °C
og 40 °C.
For at have en garanteret varm pool året rundt anbefales det,
at der installeres en elpatron eller anden varmekilde i serie
med varmepumpen.
I dette kapitel gives baggrundsinformationer om de poolvarmepumper, der er omfattet af den foreliggende installations- og
vedligeholdelsesvejledning. Her præsenteres også særligt vigtige informationer, garantibetingelser og sikkerhedsforskrifter. Dette
kapitel henvender sig til såvel brugeren som installatøren.
1
24
POOL
Principtegning til installation af SXX.
Klorinator
Sandfilter
Cirkulationspumpe
Elpatron
Indedel
Udedel
25