14
Justering af låge
Justering af låge og lukkemekanisme er en nødvendig del af vedligeholdelsen af ovnen, som du sagtens kan
foretage selv. Hvis lågen hænger i den ene side, føles træg at lukke eller ikke lukker ordentligt til, bør du
justere og efterspænde hængslerne og beslagene omkring lågen.
Aske
Tøm askeskuffen, inden den bliver helt fyldt. Lad altid et askelag blive i bunden af ovnen, da det isolerer
brændkammeret og gør det nemmere at tænde op.
Rengøring af brændeovnen
Ovnens overflade holder sig pænest, hvis den blot støvsuges med et lille mundstykke med bløde børster
eller støves af med en tør, blød klud. Brug ikke sprit eller andre opløsningsmidler, da dette vil fjerne
malingen.
Brændeovnens indre samt røgrør kan rengøres gennem lågen og eventuelt gennem renseåbningen i
røgrøret. Den øverste isoleringssten (røglederpladen) kan fjernes. For at få fri adgang til toppen af
brændeovnen og røgrøret afmonteres metalrøglederpladen. Røgrøret kan også fjernes fra ovnen og renses.
Rengøring af brændeovnens indre samt røgrør bør foretages årligt eller, hvis nødvendigt, oftere, alt efter
hvor ofte brændeovnen benyttes. Dette arbejde kan også bestilles ved skorstensfejeren eller din lokale
Aduro GO partner.
Reparation af overfladen
Brændeovnen er malet med en varmebestandig spraymaling, der kan klare temperaturer på op til 500
grader. Ovnen kan let genopfriskes med denne type maling, hvis overfladen bliver ridset eller slidt.
Spraymalingen fås i sort metallic på
www.aduroshop.dk/aduro-spray-sort-metallic-53262a
Reservedele og uautoriseret ændring
Der må kun anvendes originale reservedele til brændeovnen. Enhver uautoriseret ændring af brændeovnen
er forbudt, da brændeovnen derved ikke længere opfylder de godkendte specifikationer. På
kan du købe originale reservedele til din brændeovn.
Bauart sikkerhedsfjeder
Alle Aduro brændeovne er udstyret med en “Bauart” sikkerhedsfjeder. Denne fjeder sikrer, at døren i
brændeovnen lukker automatisk. Bauart fjederen er et lovkrav i nogle europæiske lande - dog ikke i
Danmark.
Hvis du ønsker at fjerne fjederen, skal du gøre følgende:
•
Brug en tang til at lirke fjederens øverste krog ud af hullet i lågen, den sidder fast i.
•
Vær opmærksom på at fjederen sidder i spænd, så vær forsigtig og beskyt dig selv, når du fjerner
den. Vi anbefaler, at du bruger beskyttelseshandsker.
•
For optimal forbrænding anbefaler vi, at du lukker hullet i ovnen med en selvskærende skrue, ovnkit
eller keramisk lim.
Brændeovnen må ikke rengøres med vand. Hvis brændeovnen udsættes
for fugt, er der risiko for rustdannelse.