OPLADNING AF APPARATET
Tandbørsten kan genoplades med det medfølgende kabel,
der passer ind i en USB-port. Det er også muligt at bruge enh-
ver MICRO USB / USB-kabel med den medfølgende adapter.
VIGTIGT: Sørg for at lukke låget under tandbørsten efter
opladning.
Indikatoren blinker (pulserende), når motorenheden sættes i
den tilsluttede oplader. Den lyser HVIDT, når batteriet er fuldt
opladet (18 timer). Motorenheden kan blive en smule varm,
når den oplades. Det betyder ikke noget for betjeningen af
enheden. Det er ikke muligt at overoplade apparatet.
BESKYTTELSE AF DET GENOPLADELIGE BATTERI
Du kan maksimere kapaciteten og levetiden for det genop-
ladelige batteri, hvis du oplader det fuldt ud, før du bruger
tandbørsten første gang, og herefter aflader det helt ved
at bruge tandbørsten. Genoplad herefter batteriet til fuld
kapacitet. Gentag denne opladnings-/afladningsprocedure
hver sjette måned. Den elektriske tandbørste har også en
indbygget funktion til ANGIVELSE AF LAVT BATTERINIVEAU.
Når batteriniveauet er for lavt, reduceres batteriets levetid.
Indikatoren blinker i så fald for at minde dig om, at du skal
oplade apparatet. Hvis batteriniveauet er meget lavt, stoppes
børstningen automatisk af et slukningssystem. Du skal herefter
oplade tandbørsten, før du kan bruge den igen.
FØR BRUG
Oplad apparatet fuldstændig, før du tager Jordan Clean-tand-
børsten i brug første gang. Når motorenheden er blevet fuldt op-
ladet, skal du fastgøre et børstehoved til motorenheden. Børsteho-
vedet skal vende samme vej som funktionsknappen, når du sætter
det på med en drejende bevægelse. Jordan Clean-tandbørsten
har kun én knap, som du skal trykke på for at vælge de enkelte
funktioner. Hvis motorenheden er i brug, stopper den automatisk,
når den sættes i opladeren.
UDTAGNING AF DET GENOPLADELIGE BATTERI
I denne tandbørste benyttes et genopladeligt Lithium-ion-batteri.
Når tandbørsten når slutningen af sin levetid, skal du passe på
miljøet og bortskaffe den på korrekt vis som anvist af de lokale
myndigheder. Batteriet skal fjernes fra apparatet, inden det
kasseres. Apparatets forbindelse til strømforsyningen skal være
afbrudt, inden batteriet fjernes. Batteriet skal bortskaffes sikkert.
Brug en skruetrækker med fladt hoved til at tage det indre kabinet
ud, fjern derefter batteriet, og aflever det via et indsamlings-
system, eller kontakt forhandleren, hvor du købte produktet.
De har et retursystem til sikker genbrug.
BESKYTTELSE AF MILJØET
Korrekt bortskaffelse af dette produkt.
Dette mærkat angiver, at produktet ikke må
bortskaffes sammen med andet husholdningsaffald
nogen steder i EU. For at undgå potential skade på
miljøet eller menneskers sundhed pga. ukontrolleret
bortskaffelse af affald, skal produktet genanvendes på korrekt
vis for at fremme bæredygtig genanvendelse af materielle res-
sourcer. Brug retur- og indsamlingssystemerne til genanvendelse
af den brugte enhed, eller kontakt den forhandler, hvor du købte
produktet. De kan tage imod produktet og sørge for miljøvenlig
genanvendelse.
Dansk
TBPL-100GY_20_01_IM.indd 12
07.03.17 11.56