Brugsanvisning (dansk)
Tak for dit valg af SA. Denne vejledning vil hjælpe dig til at
komme rigtigt i gang med dine nye højttalere. Følg rådene
i vejledningen, for det vil give dig den bedste lyd. Vær
opmærksom på, at højttalerne skal bruge mindst 50 timers
tilspilning, før de lyder helt optimalt. Der er ingen særlige
forholdsregler i tilspilningsperioden.
kontroller serienummeret
Bagpå højttaleren finder du en mærkat med højttalerens
serienummer. Skriv eventuelt serienummeret på fakturaen fra
forhandleren, og gem fakturaen sammen med dine
forsikringsdokumenter. Kontakt forhandleren hvis der ikke er
serienummer på højttalerne.
tilslutning af højttaleren til forstærkeren
Bagpå højttaleren finder du tilslutningsterminalen. Her
forbinder du kablet fra forstærkerens udgang (output) til
højttaleren. Den røde terminal er plus, den sorte er minus.
Husk, at forbinde kablet korrekt, så plus på forstærkeren er
forbundet til plus på højttaleren. Højre og venstre kanal skal
ligeledes forbindes korrekt. Sørg for en solid og ren
forbindelse.
god opstilling af højttalerne er vital for god lyd
Højttalerne placeres med en indbyrdes afstand på 2 til 3
meter. Lyden fra højttalerne skal uhindret kunne finde vej til
den foretrukne lytteposition.
Vær opmærksom på:
•
at mængden af bas forøges, når højttaleren er
placeret helt tæt på en væg, og formindskes, når
afstanden til væggens gøres større
•
at lyden bliver klarere, når højttalerne vinkles mod
lyttepositionen
•
at lyden forringes, hvis højttalerne placeres højt,
uden at være vinklet nedad
•
at lyden forringes, hvis højttalerne placeres lavt,
uden at være vinklet opad
originalt tilbehør gør opstillingen lettere
En kompakt højttaler har friheden til at blive placeret alle
vegne. SA har gjort det let at udnytte denne frihed, ved at have
forberedt dine højttalere til anvendelse af enten det
indbyggede vægbeslag, eller gulvstander.
I SA kataloget finder du en oversigt over de forskellige former
for tilbehør. Se også på www.system-audio.com
rengøring af SA højttalere
Højttalernes sider rengøres med en fugtig klud. Rengøring af
stoframmen kan gøres forsigtigt med en støvsuger, med en
børste monteret på mundstykket. Undgå berøring af
højttalernes membraner og undgå stærke rengøringsmidler.
særlige forholdsregler ved centerhøjttalere
En centerhøjttaler skal placeres så tæt på dit TV som muligt,
fordi den skal give oplevelsen af at lyden kommer fra
skærmen. Det anbefales, at du placerer centerhøjttaleren
umiddelbart over eller under TV-apparatet, da du herved opnår
den bedste lydmæssige balance. Du kan også placere den på
væggen bag TV-apparatet. Se i manualen for din
surroundforstærker hvordan du justerer lydniveauet korrekt
mellem systemets højttalere. Centerhøjttaleren tilsluttes til
forstærkerens centerkanal udgang.
særlige forholdsregler ved baghøjttalere
Baghøjttalere placeres højere end hjemmebiografens øvrige
højttalere, typisk højere end 120cm fra gulvet. De kan placeres
bagved lyttepositionen eller ud for denne, men aldrig foran.
Baghøjttalerne er med til at give en fornemmelse af, at ”være
med” i filmen, derfor skal de placeres, så du kommer til at
sidde foran (eller ud for) baghøjttalerne. Se i manualen for din
surroundforstærker hvordan du justerer lydniveauet korrekt
mellem systemets højttalere. Baghøjttalerne tilsluttes til
forstærkerens særlige baghøjttaler udgang.
garanti
System Audio A/S yder 7 års fabriksgaranti, når du udfylder et
skema på www.system-audio.com. Udfyldes skemaet ikke,
gælder købelovens bestemmelser. Garantien dækker ikke
misbrug. Reparation eller eftersyn foretages af forhandleren
eller et tilknyttet værksted. Er der gjort indgreb i
konstruktionen, bortfalder garantien.
Garantiperioden kan helt gratis forlænges til fem år, hvis du
udfylder en SA garantiformular hos din forhandler. Formularen
skal stemples og udfyldes af forhandleren, der faxer den til
System Audio A/S. Du beholder formularen som garantibevis.
sådan får du mest glæde af dine SA højttalere
•
brug tid på at eksperimentere med højttalernes
placering
•
giv højttalerne tid til at blive tilspillet
•
jo bedre dit anlæg er, desto bedre lyder højttalerne
•
gode kabler vil forbedre lyden hørbart
•
spil aldrig højere end det stadig lyder godt
•
afmonter højttalernes stoframmer, når du vil have
bedst mulig lyd
•
besøg SA på www.system-audio.com, hvor du kan
finde flere råd og brugsanvisninger.
System Audio A/S
Klosterengen 137 K
4000 Roskilde
Denmark
Internet: www.system-audio.com
SA er et registreret varemærke
højttalerstanderen FS3