![Rehab Minimaxx XXL User Manual Download Page 6](http://html.mh-extra.com/html/rehab-minimaxx/xxl/xxl_user-manual_1434623006.webp)
B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G · B R U G S A N V I S N I N G
XXL-Rehab Minimaxx – Manuel kørestol
6
Hjulbremse
Hjulbremsen aktiveres ved at skubbe bremsehåndtaget frem.
Bremsen er trinløs justerbar. Løsn skruerne på bremsebeslaget og skub brem-
sen så langt tilbage eller frem, at bremsen presses 3 – 5 mm ind i dækket, når
den er aktiveret.
Sørg for at skruerne er korrekt spændte, så bremsen holdes i den korrekte
position.
Afprøv kørestolen før brug, så der er sikkerhed for at stolen bremses korrekt.
Hvis hjulbremsen bliver slidt eller beskadiget, SKAL den straks udskiftes.
BEMÆRK:
Hvis tyngdepunktet korrigeres, så skal hjulbremserne også
korrigeres.
BEMÆRK:
Ved forflytning ind og ud af XXL-Rehab Minimaxx kørestolen
skal BEGGE hjulbremser være aktiveret.
Drivhjul
XXL-Rehab Minimaxx kørestolen er som standard forsynet med 24” drivhjul
med massive dæk.
Justering af tyngdepunkt
Drivhjulenes position kan justeres i forhold til brugerens tyngdepunkt, så
kørestolen bliver lettere at køre.
Demontér drivhjulet. Fjern møtrikkerne på indersiden af akselbøsningen og
placér akselbøsningen i den ønskede position i rammen. Spænd møtrikkerne
på indersiden. Flyt bremsen tilsvarende fremad eller bagud.
Montér drivhjulene, og justér bremserne som angivet i afsnittet Hjulbremse.
Justér anti-tipstøtter som angivet i afsnittet Anti-tipstøtter.
ADVARSEL
–
Justering af tyngdepunkt bør kun foretages af uddannet personale.
–
Når tyngdepunktet er ændret,
SKAL ANTI-TIPSTØTTERNE JUSTE-
RES, SÅ DE FORHINDRER KØRESTOLEN I AT TIPPE BAGOVER.
–
Hvis anti-tipstøtterne er forkert indstillet, kan det resultere i, at
brugeren falder og kommer til skade.
Justering af anti-tipstøtter
Anti-tipstøtternes position kan justeres i forhold til drivhjulenes position,
så kørestolen sikres mod at tippe bagover.
Anti-tipstøtternes position justeres, uden at brugeren sidder i kørestolen.
Løsn skruerne på kørestolens ramme over anti-tipstøtten og tag dem ud.
Flyt anti-tipstøtten op eller ned alt efter behov og isæt skruerne. Sørg for,
at skruen med indvendigt gevind kommer helt igennem rygrøret. Spænd
skruerne.
Vip kørestolen bagover og check, at anti-tipstøtterne forhindrer kørestolen i
at tippe bagover.
VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING
Rengøring
Regelmæssig rengøring af alle overflader vil forlænge kørestolens pæne
udseende samt levetid. Alle overflader kan rengøres med en mild sæbevands
opløsning. Hvis nødvendigt kan stolen oversprøjtes med VIRKON og aftørres
efter brugsanvisningen på stoffet.
BRUG IKKE
opløsningsmidler overhovedet. Stolen kan også aftørres med
sprit.
ADVARSEL:
Vask og gennemfugtning af rygbetrækket vil reducere den
flammehæmmende virkning.
Vedligeholdelsesprocedure
1. Check at bolte og skruer er fastspændte før brug af XXL-Rehab Minimaxx
kørestolen. Check alle dele for slid og brud, og erstat delene hvor det er
nødvendigt. Check at kørestolen er indstillet til bruger.
2. Hold akslerne frie for skidt og ”nullermænd”, så mekanismen kan låses
korrekt og hjulene kan dreje frit.
3. Sørg for at oliere akslerne mindst 1 gang om måneden (brug 3-i-1 olie
eller lignende).
4. Hjul og dæk bør kontrolleres regelmæssigt for revner og slid, og bør
udskiftes hvis nødvendigt.
5. Check regelmæssigt at drivringene er fastspændt korrekt til hjulet.
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Ved tvivlsspørgsmål kan forhandleren altid kontaktes.
I visse tilfælde er det nødvendigt at XXL-Rehab Minimaxx kørestolen tilses af
forhandleren. Det er specielt ved:
- revner eller brud på rammen
- revne eller brud på en svejsning
Kontakt altid forhandleren før en XXL-Rehab Minimaxx kørestol eller dele
deraf sendes tilbage. Det er vigtigt i tilfælde af returnering at kørestolen
pakkes i en kasse og spændes fast til pallen. XXL-Rehab er ikke ansvarlig for
transportskade på ting, der sendes tilbage til XXL-Rehab.