![OBH Nordica Formula 500i RS Instruction Manual Download Page 17](http://html.mh-extra.com/html/obh-nordica/formula-500i-rs/formula-500i-rs_instruction-manual_721690017.webp)
17
Hvis tøjet er forsynet med tryk, pailletter el.lign., bør man være ekstra påpasselig,
da disse materialer kan risikere at smelte. Ovenstående oversigt gælder således
ikke for disse materialer.
Tekstiler, som har tendens til at blive skinnende, kan med fordel stryges på
vrangen. Hvis der stryges på retsiden, stryg da med let hånd og hold til stadighed
strygejernet i bevægelse.
Påfyldning af vand
Stil strygejernet på højkant og sørg for at stikket er taget ud af stikkontakten
inden påfyldning af vand. Sæt dampomskifteren på ”0” (ingen damp) og åbn
dækslet ned til påfyldningshullet. Påfyld langsomt vand direkte fra vandhanen
ved hjælp af det medfølgende påfyldningsbæger, indtil vandet når op til MAX-
markeringen på vandtanken (påfyld aldrig vand over MAX-markeringen). Luk
dækslet til påfyldningshullet.
Destilleret og demineraliseret vand samt blødgørende midler må
ikke anvendes,
da disse væsker kan gå i forbindelse med strygejernets metaldele og misfarve
tøjet.
Skader på tøj grundet brug af andet end vandværksvand er ikke omfattet af
reklamationsretten, og evt. brug af andre væsker vil kunne konstateres af vort
serviceværksted.
Såfremt man bor i et område med meget hårdt vand (dvs. over 17 ph), bør
man ofte rense strygejernets dampkammer for at undgå kalkaflejringer. Dette
gøres ved at gennemføre selvrens-proceduren, som er beskrevet senere i denne
brugsanvisning. Strygejernet er desuden forsynet med et indbygget anti-kalk
filter (ikke udskifteligt), som er designet til at reducere ophobning af kalk i
dampkammeret for således at forlænge strygejernets levetid. Anti-kalk filteret
vil dog ikke fuldstændigt kunne forhindre den naturlige ophobning af kalk i
strygejernet, hvorfor det stadig er vigtigt regelmæssigt at gennemføre selvrens-
proceduren.
Indikator for lavt vandniveau
Vandtankens/displayets lampe vil blinke, hvis vandniveauet i vandtanken
bliver for lavt. Sørg altid for, at der er tilstrækkeligt vand i vandtanken, inden
strygningen påbegyndes.
2118_IDV_UVN_020413 UDKAST.indd 17
4/18/2013 4:57:36 PM