6
|
BRUGSANVISNING
| XXL-Rehab Minimaxx – Manuel kørestol
Stropryg
Stropryggen kan tilpasses brugeren ved at løsne eller
stramme de tværgående stropper bag på ryglænet.
Løsn rygbetrækket bagpå ryglænet og løsn stropperne,
- mest for neden. Anbring brugeren i stolen så vel langt til-
bage, at de øverste stropper støtter den øvre del af ryggen.
Spænd derefter stropperne ind, så der opnås støtte i den
nedre del af ryggen. For brugere med en voluminøs bagdel
er det en stor fordel at indstille stolen på denne måde, da
brugeren vil opnå en reel støtte i lændedelen.
Sæt rygbetrækket fast med velcroen efter justeringen.
Skubbehåndtag
Skubbehåndtagene kan tilpasses hjælperen ved at justere
dem op eller ned.
Løsn skruerne på rygrøret under skubbehåndtaget og tag
dem ud. Flyt skubbehåndtaget op eller ned alt efter behov
og isæt skruerne. Sørg for, at skruen med indvendigt gevind
kommer helt igennem rygrøret. Spænd skruerne.
Sørg for at skruerne er korrekt spændte.
Hjulbremse
Hjulbremsen aktiveres ved at skubbe bremsehåndtaget
frem.
Bremsen er trinløs justerbar. Løsn skruerne på bremsebesla-
get og skub bremsen så langt tilbage eller frem, at bremsen
presses 3 – 5 mm ind i dækket, når den er aktiveret.
Sørg for at skruerne er korrekt spændte, så bremsen holdes i
den korrekte position.
Afprøv kørestolen før brug, så der er sikkerhed for at stolen
bremses korrekt. Hvis hjulbremsen bliver slidt eller beskadi-
get, SKAL den straks udskiftes.
BEMÆRK:
Hvis tyngdepunktet korrigeres, så skal hjul-
bremserne også korrigeres.
BEMÆRK:
Ved forflytning ind og ud af XXL-Rehab Mini-
maxx kørestolen skal
BEGGE
hjulbremser være aktiveret.
Drivhjul
XXL-Rehab Minimaxx kørestolen er som standard forsynet
med 24” drivhjul med massive dæk.
Justering af tyngdepunkt
Drivhjulenes position kan justeres i forhold til brugerens
tyngdepunkt, så kørestolen bliver lettere at køre.
Demontér drivhjulet. Fjern møtrikkerne på indersiden af
akselbøsningen og placér akselbøsningen i den ønskede
position i rammen. Spænd møtrikkerne på indersiden. Flyt
bremsen tilsvarende fremad eller bagud.
Montér drivhjulene, og justér bremserne som angivet i af-
snittet Hjulbremse.
Justér anti-tipstøtter som angivet i afsnittet Anti-tipstøtter.
ADVARSEL
– Justering af tyngdepunkt bør kun foretages af ud-
dannet personale.
– Når tyngdepunktet er ændret,
SKAL ANTI-TIPSTØT-
TERNE JUSTERES, SÅ DE FORHINDRER KØRESTO-
LEN I AT TIPPE BAGOVER.
– Hvis anti-tipstøtterne er forkert indstillet, kan det
resultere i, at brugeren falder og kommer til skade.
Justering af anti-tipstøtter
Anti-tipstøtternes position kan justeres i forhold til drivhjule-
nes position, så kørestolen sikres mod at tippe bagover.
Anti-tipstøtternes position justeres, uden at brugeren sidder
i kørestolen.
Løsn skruerne på kørestolens ramme over anti-tipstøtten og
tag dem ud. Flyt anti-tipstøtten op eller ned alt efter behov
og isæt skruerne. Sørg for, at skruen med indvendigt gevind
kommer helt igennem rygrøret. Spænd skruerne.
Vip kørestolen bagover og check, at anti-tipstøtterne forhin-
drer kørestolen i at tippe bagover.
Vedligeholdelse
og rengøring
Rengøring
Regelmæssig rengøring af alle overflader vil forlænge kø-
restolens pæne udseende samt levetid. Alle overflader kan
rengøres med en mild sæbevands opløsning. Hvis nødven-
digt kan stolen oversprøjtes med VIRKON og aftørres efter
brugsanvisningen på stoffet.
BRUG IKKE OPLØSNINGSMIDLER OVERHOVEDET.
Stolen kan også aftørres med sprit.
ADVARSEL:
Vask og gennemfugtning af rygbetrækket vil
reducere den flammehæmmende virkning.
Vedligeholdelsesprocedure
1. Check at bolte og skruer er fastspændte før brug af XXL-
Rehab Minimaxx kørestolen. Check alle dele for slid og
brud, og erstat delene hvor det er nødvendigt. Check at
kørestolen er indstillet til bruger.
2. Hold akslerne frie for skidt og ”nullermænd”, så mekanis-
men kan låses korrekt og hjulene kan dreje frit.
3. Sørg for at oliere akslerne mindst 1 gang om måneden
(brug 3-i-1 olie eller lignende).
4. Hjul og dæk bør kontrolleres regelmæssigt for revner og
slid, og bør udskiftes hvis nødvendigt.
5. Check regelmæssigt at drivringene er fastspændt korrekt
til hjulet.
Generelle bemærkninger
Ved tvivlsspørgsmål kan forhandleren altid kontaktes.
I visse tilfælde er det nødvendigt at XXL-Rehab Minimaxx
kørestolen tilses af forhandleren. Det er specielt ved:
- revner eller brud på rammen
- revne eller brud på en svejsning
Kontakt altid forhandleren før en XXL-Rehab Minimaxx køre-
stol eller dele deraf sendes tilbage. Det er vigtigt i tilfælde af
returnering at kørestolen pakkes i en kasse og spændes fast
til pallen. Cobi Rehab er ikke ansvarlig for transportskade på
ting, der sendes tilbage til Cobi Rehab.
Monteringsvejledning