
23
Læs brugsanvisningen omhyggeligt, før barnestolen anvendes. Opbevar den herefter omhyggeligt for fremtidig brug.
Før produktet tages i brug, bør du kende færdselsreglerne i det land, hvor barnestolen skal anvendes.
ADVARSLER
GIV AGT: Tilføj ikke barnestolen yderligere vægt. Til transport af eventuelle yderligere genstande bør
du bruge andet udstyr, som f.eks. en pakkeholder foran.
GIV AGT: Det er forbudt at foretage ændringer på barnestolen og dens støtteled. Producenten og
forhandleren kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle skader forårsaget af ændringer.
GIV AGT: Cyklens manøvreringsevne kan være meget anderledes end normalt med et barn i
barnestolen, specielt hvad angår ligevægt, drejning og opbremsning.
GIV AGT: Efterlad aldrig cyklen parkeret med et barn uden opsyn i barnestolen.
GIV AGT: Brug ikke barnestolen, hvis nogen del af barnestolen og/eller cyklen er beskadiget eller
mangler. Kontakt producenten eller forhandleren for levering af eventuelle reservedele til barnestolen.
Udskift barnestolen fuldstændigt efter en ulykke, også selv om der ikke er synlige skader.
GENERELLE INFORMATIONER
Barnestol til at sætte bag på cyklen til børn med en maksimumvægt på 22 kg. Kontrollér regelmæssigt,
at barnet ikke vejer mere end denne grænse.
Må kun anvendes til børn, der er i stand til at sidde alene og i længere tid uden behov for hjælp (fra
1 til 7 år cirka).
Kan anvendes på cykler med 26-28” hjul. Se i den forbindelse cyklens brugsanvisning, eller forhør
dig hos forhandleren.
Barnestol udstyret med et monteringssystem til bagagebærere på mellem 120 og 190 mm og med
bæreevne på 25 kg. Må kun benyttes sammen med bagagebærere i overensstemmelse med ISO 11243.
Kontrollér, at afstanden mellem tyngdepunktsymbolet trykt på barnestolens ydre sider og hjulets akse
er mindre end 10 cm. Fare for at vælte.
Montér ikke barnestolen, så den hælder fremover. Lad den hælde en lille smule bagover for hermed
at fastholde barnet mere effektivt.
Montér barnestolen, så den vender i kørselsretningen.
Brug ikke barnestolen på knallerter, racercykler og affjedrede cykler.
Kontrollér, at hverken barnet eller cyklisten kan få nogen legemsdel eller beklædningsgenstand i
klemme i cyklens bevægelige dele eller i barnestolen (f.eks. i bremserne).
Kontrollér, at barnet ikke kan komme til at stikke fingrene ind mellem fjedrene i sadlen. Brug et
sadelbetræk eller en sadel med afskærmede fjedre.
Kontrollér, at barnet ikke kan komme til at stikke fingrene eller fødderne ind mellem hjulets eger. Det
tilrådes at anvende en frakkeskåner.
Kontrollér, at barnet ikke kan nå skarpe eller spidse dele (f.eks. trevlede bremsekabler).
Spænd altid barnet fast med selerne og med remmene på fodstøtterne.
Kontrollér, at barnet er tilstrækkelig varmt klædt på, mere end cyklisten behøver at være, og at det er
beskyttet i tilfælde af regnvejr.
Anvend en godkendt cykelhjelm i en størrelse, der passer til barnets hoved.
Transportér aldrig to børn samtidigt.
Cyklisten skal være mindst 16 år gammel.
Spænd alle selerne, også når der ikke transporteres et barn.
Se efter, at selerne ikke kan komme i nærheden af hjulene eller andre bevægelige dele på cyklen,
hvad enten du transporterer et barn eller ej.
Efterlad ikke barnestolen ude i solen. Det overophedede plastik kunne brænde barnet.
Afmontér barnestolen fra cyklen, hvis denne skal transporteres udvendigt på en bil (f.eks. på en
tagbagagebærer, på en anhænger, eller bag på en campingvogn). Luftmodstanden kunne beskadige
barnestolen eller hive den fra cyklen, hvilket kan medføre en ulykke.
Kontrollér regelmæssigt cyklens dæk, bremser, lys, osv.
Vask barnestolen med vand og sæbe regelmæssigt. Brug ingen skrappe rengøringsmidler.
DA