d
A
nsk
d
A
nsk
3
4
5
6
• Fastgør pendulet (10) under urkonsollen som vist på fig. 3, og indfør urstativet (8) i begge sider.
Indsæt derefter hele enheden i bundpladen (9).
• Monter to fjederforbindelsesklemmer (12) på bundpladen (9) med den smalle ende nedad, og pres fjederen
så langt ned, som den kan. Forbind digitalurets røde og sorte ledninger til fjederforbindelsesklemmerne
ved pos. 1 og 2 (fig. 4). Bøj fjederen for at lave en åbning, som metalledningen kan føres ind i.
• Fyld begge rum i beholderen (6) med juice, saftevand eller eddike op til ca. 1 cm under toppen som vist
på figur 5. Denne væske er batteriets elektrolyt.
• Monter beholderlåget (7), og indsæt kobberstrimlerne (4) og zinkstrimlerne (5) som vist på fig. 6.
De kaldes batteriets elektroder. Metalstrimlerne må ikke røre hinanden. Bemærk, at du skal have én
kobberstrimmel og én zinkstrimmel i hvert rum for at få det til at virke. Bemærk, at kobberstrimlerne er
rødbrune, mens zinkstrimlerne er blågrå.
7
10
8
sAmling AF det bAtteridrevne ur:
9
• Sådan! Ilæg to AA-batterier, så de vender korrekt i forhold til polaritetsmarkeringerne. (fig.10)
• Gentag fig 2 og 3 i sidste afsnit for at samle urmodulet. Fjern væskebatteriet fra det sidste eksperiment
fra bundpladen.
• Monter tre fjederforbindelsesklemmer (12) på bundpladen (9), og forbind den røde og sorte ledning fra
batterirummet med fjederforbindelsesklemmerne ved pos. 1 og 2 (fig 8).
• Monter modstanden (ll) på bundpladen som vist på fig. 9, og forbind ledningerne til
fjederforbindelsesklemmerne som angivet nedenfor: Urmodul, rød ledning – 3 Urmodul, sort ledning –
2 Modstand, røde ledninger– 1, 3
• Forbind den røde og den sorte ledning fra væskebatteriet i sidste trin til fjederforbindelsesklemmerne
ved pos. 1 og 2 som vist på fig. 7. Sådan! Nu er der strøm på digitaluret.
Digitaluret har brug for elektricitet for at virke. Elektricitet genereres af en strøm af mikroskopiske partikler
kaldet elektroner, og det batteri, du netop har lavet, frembringer denne strøm af elektroner eller elektrisk
strøm. Det der sker er, at de kemiske reaktioner på zink- og kobberstrimlerne med den syreholdige væske
får elektronerne til at bevæge sig, når strimlerne er forbundet med en ledning. Som ethvert andet batteri
har denne type batteri en begrænset levetid. På kobberelektroden produceres der hydrogen, mens
zinkelektroden får oxidaflejringer, som skaber en barriere mellem metallet og elektrolytten. For at forny
væskebatteriet skal metalstrimlerne rengøres med sandpapir, og der skal fyldes frisk væske i beholderen.
