9
Skulle der stadig være store uskrællede områder på kartoflerne, så læg dem
tilbage på rivepladen, sæt låget på skålen og tænd for apparatet i yderligere 1-2
minutter.
Da kartofler som oftest er ret ujævne i overfladen, vil der næsten altid sidde
”øjne” tilbage på kartoflerne. Disse fjernes let med en kniv eller ved hjælp af
rivepladen. Tag rivepladen op af skålen, skyl den, og gnid derefter kartoflen mod
pladen.
Er man på trods af foranstående endnu ikke tilfreds med kvaliteten af
kartoffelskrælningen, kan grunden være én eller flere af følgende:
• Kartoflerne ligger for tæt i skålen
• Der er mere end ét lag kartofler i skålen
• Kartoflerne er meget store
• Kartoflerne er meget ujævne (eksempelvis aspargeskartofler)
• Kartoffelskrælleren har kørt for kort tid
Når kartoflerne er færdigskrællede, tages stikket ud af kontakten. Løft
kartoffelskrælleren hen til køkkenvasken - forsigtigt, så vandet ikke løber ud af
hullet midt i skålen. Tag låget af, hæld kartoflerne ned i vasken og skyl dem under
rindende vand.
Sådan bruges salatslyngen
Skyl den plukkede eller snittede salat under den kolde hane, og hæld den våde
salat op i salatslyngen over vasken. Tag rivepladen ud af kartoffelskrællerens
skål, og sæt salatslyngen på i stedet. Salatslyngen bør fyldes jævnt, men ikke
tætpakket (ca. ½ salathoved ad gangen). Sæt låget på skålen, og lås det ved at
dreje det i pilens retning.
Sæt stikket i kontakten og husk at tænde. Når der trykkes på apparatets
afbryderknap, startes slyngningen med det samme. Efter ca. 20-30 sekunder
er salaten slynget, men har stadig sin friskhed og sprødhed. Tag slyngen med
salaten op af skålen. Væden fra salaten vil nu være opsamlet i skålen, og kan
hældes fra.
Hvis salaten ikke synes tilstrækkeligt slynget, bør man slynge endnu en periode
efter at have vendt salaten let rundt.
Hvis man ønsker at slynge hele salatblade for at bruge dem som pynt på fade,
bør slyngen kun fyldes halvt, så salatens kanter ikke bliver ødelagt mod låget
under slyngningen.
6773_IDV_UVN_050813.indd 9
8/25/2013 3:31:50 PM