6
7
DANSK
KATETRE MED BEACON® SPIDS
FORSIGTIG: I henhold til amerikansk lovgivning må dette produkt
kun sælges af en læge (eller autoriseret behandler) eller efter dennes
anvisning.
BESKRIVELSE AF PRODUKTET
Katetre med Beacon spids er designet til at lette diagnostiske og
behandlingsprocedurer. Katetre er tilgængelige i forskellige konfigurationer.
Konfigurationer omfatter forskellige skaftlængder og spidskurver, og nogle
katetre er fremstillet med en hydrofil coating. Produktspecifikationer er
angivet på produktetiketten (f.eks. kateterlængde, distal kurvekonfiguration).
TILSIGTET ANVENDELSE
Katetre med Beacon spids er beregnet til brug ved angiografiindgreb
udført af læger, som er uddannede og erfarne i angiografiteknikker.
Brug standardteknikker til anlæggelse af sheaths til vaskulær indføring,
angiografikatetre og kateterledere.
KONTRAINDIKATIONER
Ingen kendte
ADVARSLER
Den udvendige overflade på den indre kateterpakke er IKKE steril.
FORHOLDSREGLER
• Disse produkter skal opbevares i deres originale, forseglede foliepakke
med påkrævet mærkning.
• Manipulation af kateteret kræver gennemlysningskontrol.
• Hvis der mødes modstand under manipulation stoppes indgrebet, og
årsagen afgøres inden der fortsættes.
• Forsøg ikke at opvarme eller omforme kateterkurven; kateterspidsen er
fremstillet af et varmefølsomt materiale.
• Aktivér den hydrofile coating, hvis til stede, ved at væde kateterets distale
ende med sterilt vand eller saltvand. De bedste resultater opnås ved at
holde kateterets overflade våd under anlæggelsen.
PRODUKTANBEFALINGER
• Maskininjektorens maksimale indstillinger må ikke overstige trykket
angivet på etiketten.
• Gennemstrømningshastighed angivet på etiketten og opnået med 11,8 cP
kontrastmiddel og kontrastmiddeltemperatur på 22 °C ± 2 °C.
BRUGSANVISNING
1. Kontrollér emballagen og enheden for at bekræfte, at der ikke foreligger
beskadigelse. Produktet må ikke bruges, hvis katetret eller emballagen
er beskadiget.
2. Åbn foliepakken og fjern eller blot den indre pakke med det sterile
kateter. BEMÆRK: Den udvendige overflade på den indre kateterpakke
er ikke steril.
3. Åbn den indre emballage vha. operationsstue/
kateterisationslaboratoriums standard aseptisk teknik for at give katetret
til kirurgen.
4. Gennemskyl enheden inden brug.
5. Brug gennemlysning til at føre katetret frem over en kateterleder af
passende størrelse eller gennem en sheathindfører af passende størrelse
til det tilsigtede sted. BEMÆRK: Hvis der mødes modstand under
manipulation stoppes indgrebet, og årsagen afgøres inden der fortsættes.
6. Når der bruges en maskininjektor til kontrastmiddel, skal det
kontrolleres, at alle forbindelser er sikre. Der henvises til afsnittet med
produktanbefalinger for tryk og gennemstrømningshastighed.
LEVERING
Dette produkt er steriliseret med ethylenoxidgas. Katetre leveres i en foliepose
og indre peel-open pakning. Den udvendige overflade på den indre pakke
er ikke steril. Opbevares mørkt, tørt og køligt. Når folieposen er åbnet, skal
indholdet bruges med det samme. Inspicér produktet efter udtagning
fra pakningen for at sikre, at produktet ikke er beskadiget. Beregnet til
engangsbrug.
REFERENCER
Denne brugsanvisning er baseret på lægers erfaring og (eller) lægers
publicerede litteratur. Kontakt den lokale salgsrepræsentant for Cook for at få
information om tilgængelig litteratur.