5
Dansk
1.7 Installation
VIGTIGT! BlueChimney skal installeres, så der sikres en let og uhindret adgang til efterfølgende
vedligeholdelse og rengøring.
BlueChimney skal placeres midt for aftrækket øverst på skorstenen. En
eventuel skorstenshætte fjernes, da røgsugeren fungerer som regnhætte (dog ikke model 310-200-80-1).
Nationale sikkerhedsregler for færden på tage skal følges.
BlueChimney fastgøres på følgende måde:
Rundt aftrækshul:
Ved et rundt aftrækshul (Ø146-300 mm) sænkes den runde flange ned i hullet. For at sikre flangen sidder i
spænd, bøjes de 8 flige udad på nedsænkningsrøret. De skal bøjes så meget udad, at de passer til den indre
dimension i skorstenen og sidder i spænd.
Firkantet aftrækshul op til 300x300 mm (muret
skorsten):
Ved et firkantet aftrækshul er det nødvendigt at skifte
den medfølgende runde flange ud med en firkantet
flange beregnet til en muret skorsten (købes separat).
Montering af firkantet flange på muret skorsten:
Først afmonteres den runde flange, der sidder på
BlueChimney, ved af løsne det sorte motorkabel fri i kabelholderen. Drej herefter vrideren og åbn enheden
ved at vippe BlueChimney bagover. Åbn det nederste led på sikkerhedskæden og frigør kædeleddet fra hullet
i røret. Luk enheden uden at dreje vrideren i låst position. Løsn hængselboltene ved at skrue låsemøtrikkene,
og træk hængselboltene ud ad hængseløjerne.
BlueChimney-enheden kan nu løftes fri af den runde flange og sættes over på flangen til murede skorstene.
Montér hængselboltene i hængseløjerne og skru låsemøtrikken på for enden af bolten.
Sæt afstandskæden fast i hullet på røret af flangen og luk leddet.Luk BlueChimney-enheden og drej vrideren,
så BlueChimney-enheden fastlåses på flangen. Læg tætningsmåtten over hullet på skorstenen. Skru flangen
fast på betonafdækningen.
1.8 Elektrisk tilslutning
VIGTIGT! BLUECHIMNEY STRØMFORSYNING SKAL ALTID VÆRE TÆNDT PÅ STIKKONTAKTEN.
BlueChimney drives af en 24 VDC lavvolt EC-motor og kræver ikke jordtilslutning. Det er tilladt at installere
BlueChimney selv ved at tilslutte den til en eksisterende stikkontakt uden jord. Nationale sikkerhedsregler for
færden på tage skal følges.
Montér det 8 m lange motorkabel på BlueChimney. Påse at Motorkablets vandtætte stik vender rigtigt
(hanstik) og omløberen er skruet helt i bund og strammet let. Motorkablet føres ned langs skorstenen gennem
inddækningen eller gennem taget og ned på loftet, eller hvor der er tilgang til strøm. Kablet fastgøres til
skorstenen.
Er kablet for kort, kan et forlængerkabel tilkøbes (8 m).
VIGTIGT! Såfremt styreboks og strømforsyning monteres udvendigt i det fri, skal delene anbringes i
en vandtæt installationsboks med mindst IP 54 beskyttelse (tilbehør).