4
2.7. Nationale krav og europæiske normer
Alle til enhver tid gældende lokale forordninger, inklusive dem der henviser til nationale og
europæiske standarder, skal overholdes ved installation af brændeovnen. Kontakt Deres lokale
forhandler for videre råd og vejledning i forbindelse med montering. Informer Deres skorstensfe-
jer, inden De tager Deres brændeovn i brug.
2.8. Krav til luftforsyning til brændeovnen
Brændeovnen har brug for luft, for at den kan fungere sikkert og miljørigtig. Hvis rummet/huset
som ovnen er monteret i, er for tæt, vil der ikke kunne komme nok luft ind i huset og dermed
ind gennem ventilerne på ovnen. Hvis ikke der er tilstrækkeligt med luft vil ovnen tilsode ruden
og skorstenen, irritere miljøet og naboerne og i værste fald gå ud. Sørg derfor altid for, at der er
tilstrækkeligt med luftforsyning til rummet hvor ovnen står. Vær særligt opmærksom, hvis der er
installeret ventilation i huset, dette kan skabe undertryk (ligesom en emhætte kan) og det kan
i værste fald resultere i at røgen trækkes modsat og dermed ud gennem ovnens ventiler og ud
i stuen/rummet. Dette kan være farligt (røgforgiftning) og vil som minimum tilsode huset. Læs
også afsnit 3.4.
3.0. Fyringsvejledning
3.1. Intermitterende forbrænding
Deres nye brændeovn er godkendt til intermitterende forbrænding, ikke til kontinuerlig forbræn-
ding. Det betyder, at den brænder rigtigt med en lille brændemængde med brændetid på ca. en
time mellem hver fyring.
3.2. Første gang der fyres
Første gang der fyres i ovnen, skal der fyres forsigtigt. Alle materialer bliver for første gang
meget varme. Lakken (Senotherm) som ovnen er lakeret med, vil hærde op under opvarmning.
Undgå berøring af lakken når den er varm og blød. Dette kan til tider give anledning til lugtgener.
Det anbefales derfor, at der er en god udluftning de første gange der fyres i ovnen.
3.3. Risten i bunden af brændkammeret
Risten som ligger i bunden af brændkammeret sikrer en god og ren forbrænding, da luft kan pas-
sere op igennem denne. Asken falder ned igennem risten og ned i akseskuffen. Når askeskuffen
skal tømmes, kan man fjerne risten og skubbe den resterende aske ned i skuffen og askeskuffen
kan tømmes.
3.4. Forbrændingsluft
Tilstrækkelig forbrændingsluft er en forudsætning for en god og ren forbrænding.
Luften tages normalt fra det rum brændeovnen er monteret i. Det kan dog, i særlige tilfælde,
være nødvendigt at sørge for ekstra luft i rummet, hvor ovnen er placeret. Dette kan gøres ved at
montere en luftventil i rummets ydervæg. Luftventiler, som tilfører nødvendig forbrændingsluft,
skal holdes fri for blokeringer.
En emhætte eller et ventilationsanlæg med undertryk, i samme rum eller tæt på brændeovnen,
kan også have negativ indvirkning på forbrændingen. I værste tilfælde kan det føre til røggasser i
rummet, selv med lukket brændeovnslåge.
Derfor må brændeovn og emhætte i ovennævnte tilfælde, aldrig være i brug samtidig. TT80-
serien leveres med friskluftstuds. Hvis De vil sikre at forbrændingsluften ikke tages fra det rum
ovnen er opstillet i, kan der monteres en luftkanal Ø96mm på friskluftstudsen. Denne kanal kan
eksempelvis føres ud gennem en ydervæg, hvorved det sikres at forbrændingsluften tages udefra.
Spørg Deres forhandler for nærmere oplysninger.
3.5. Fyrings materiale i brændeovnen
Der må kun anvendes tørt og rent træ til forbrænding i brændeovnen. Vandindholdet skal ligge
mellem 15 og 20%. Den maksimale størrelse på brændestykker må ikke overstige 30cm i læng-
den, og 10cm i diameter.
Forbrænding af kunststof og imprægnerede materialer er forbudt, da det er meget miljøskadeligt.
Desuden vil ovn og skorsten tage skade af disse materialer. Der er ligeledes risiko for udledning af
sundhedsskadelige stoffer. Brændeovnen er ikke beregnet til at ”fyre natten over”. Luk aldrig helt
ned for lufttilførslen, lad i stedet ilden gå ud og tænd op igen når De har brug for det.
Der advares mod at lukke helt for lufttilførslen. Brændeovnen kan kun brænde fornuftigt og miljø-
venligt, hvis der er tilstrækkeligt med luft til forbrændingen.
3.6. Brug af ovnen
Nedenfor vises/beskrives den fremgangsmåde, der er anvendt ved ovnens afprøvning / godken-
delse. Det er denne fremgangsmåde, der på den givne skorsten, fører til den bedste forbrænding.
Brændemængde og spjældindstilling kan varieres efter det individuelle behov for opvarmning og
det konkrete træk i skorstenen. Deres nye TT80 styres med et greb (spjæld) som findes midt på
ovnen under lågen. Når grebet stilles helt til højre (set forfra) er ovnen indstillet til optændings
luft. Det kaldes også opstarts luft (primær luft). Denne indstilling anvendes kun ved opstart/første